Indkøbskurv
Kurven er tom
Menu

Weingut Nik Weis, Riesling, Goldtröpfchen - Grosses Gewächs, Mosel

  • Alkohol: 12,00 %
  • Størrelse: 75 cl
  • Kolli: 6
  • Varenr: 1024880
Type:
Hvidvin
Land:
Tyskland
Område:
Mosel
Producent:
Vinifikation:
Gæring i rustfri, temperaturregulerede ståltanke. Lagring i omkring ni måneder med sit bundfald inden aftapning.
Den stejle, hesteskoformede Goldtröpfchen-mark ved landsbyen Piesport har været respekteret siden de ekspansionslystne romere plantede de første vinstokke i det 3. århundrede. Med et eksponeringsmæssigt spænd fra sydvest til sydøst og en jordbund, der hovedsageligt er dækket af blå skiffer, er denne mark formentlig en af de smukkest beliggende i verden. De, der har stået på toppen af marken og skuet ud over den glinsende Mosel-flod, vil givetvis nikke anerkendende til påstanden. Nik Weis besidder to smalle striber på den oprindelige del Goldtröpfchen-marken. Vinstokkene på enkelte af disse parceller er i dag op imod 135 år gamle. Størrelserne på de høstede druer er derfor ikke prangende, men hvad de end mangler i størrelse, henter de til gengæld hjem i form af høj koncentration og aromatisk kompleksitet. Dette er tilfældet, hvad enten de er til brug i hans tørre GG-vine eller i de sødere stile som f.eks. Kabinett, Spätlese eller Auslese. Nik Weis’ Goldtröpfchen GG er i sandhed en high-end Riesling hentet fra den allerøverste hylde. Vinen har en forfriskende karakter med nuancer af modne tropiske gule frugter, solbær og citrusnoter. Disse understøttes af krydrede, urteagtige noter og en nærmest røget og salt mineralitet, som igen rammes mesterligt ind af en syre så skarp og præcist som en laserstråle. I sin tidlige ungdom er vinen næsten som en knyttet næve, men for den tålmodige vil der utvivlsomt være en udsøgt smagsoplevelse i vente på sigt.